Generelt om udskolingen
Elever fra Alsønderup flytter til Ålholm i 7. klasse, hvor der vælges valgfag og på baggrund af disse ønsker dannes nye klasser.
Proces for dannelse af de nye 7. klasser.
I april samles 6. klasses elever på afd. Ålholm til information og brobygning med nuværende 7. årgang.
I april er der informationsmøde for forældre om valgfag på afd. Ålholm.
I juni er der velkomstdag for de nye 7. klasser på afd. Ålholm. Eleverne samles i deres kommende 7. klasse, dagen afsluttes med grill i skolegården.
Lokale valgfag 2025-26
I det kommende skoleår kommer der nye fag på skemaet: Lokale valgfag. Og hvad er nu det for noget? Jo, Folketinget har vedtaget, at elever i folkeskolen skal have mere praksisfaglighed i undervisningen, så de ikke skal opleve at sidde så meget på en stol, for praksisfaglighed øger nemlig lysten og motivationen til at lære noget. De Lokale valgfag er nye fag, og det er fag, skolen selv bestemmer. Der er derfor ikke prøve i de Lokale valgfag. Eleverne skal fortsat have de obligatoriske praksisfaglige valgfag, hvori der aflægges prøve efter 8. klassetrin (Billedkunst, Håndværk & Design samt Madkundskab). Vi har i det kommende skoleår sammensat en stor mængde Lokale valgfag, og vi er sikre på, at der vil være noget, der falder i jeres smag. I valgfagsbrochuren som I finder nederst på siden er der beskrivelser af alle de udbudte Lokale valgfag. ↓
For 6. og 7. klasserne
Hvis du i dette skoleår går i 6.- eller 7. klasse, kan du vælge dit kommende valgfag mellem seks valgfag, og du skal prioritere dine ønsker mellem tre fag, som du kunne tænke dig. Valgfaget vil være 2-årigt, og valgfagsholdet vil være et blandet hold bestående af elever fra kommende 7.- og 8. klasse.
For 8. klasserne
Hvis du går i 8. klasse og skal i 9. klasse efter sommerferien, kan du vælge mellem tre valgfag. Du skal vælge to fag og prioritere disse. Valgfaget vil være et blandet hold bestående af elever fra de kommende 9. klasser.
Her kan man læse mere om formål og læseplaner for de nuværende valgfag: PIXI-informationsmateriale vedr. valgfag.
Billedkunst
https://emu.dk/grundskole/7-9-klasses-valgfag/billedkunst
Håndværk og design
https://emu.dk/grundskole/7-9-klasses-valgfag/handvaerk-og-design
Madkundskab
https://emu.dk/grundskole/7-9-klasses-valgfag/madkundskab