Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for fællesarrangementer for eleverne

 

Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v., marts 2020           

 

Alle principper for Hillerød Vest Skolen er bygget ud fra samme værdigrundlag: Hillerød Vest Skolen vil gennem gensidig inspiration og omsorg udvikle ansvar, selvvirksomhed og lyst til læring. Gennem tryghed og fællesskab arbejder vi for, at børn og voksne tager ansvar for sig selv og hinanden. Derved skaber vi rammen for selvværd og ligeværd.

Hillerød Vest Skolen er en skole, hvor der tages hensyn til børns forskellighed, og hvor udgangspunktet er, at alle børn har talenter.

Der er fokus på barnets individuelle behov og forudsætninger samtidig med, at der også er fokus på barnets behov for fællesskab.

 

Hillerød kommunes skolepolitik: 2016-2020 (uddrag):

  • Alle elever skal trives og opleve sig som en del af et fagligt og socialt fællesskab.
  • Alle elever skal opleve en sammenhængende, varieret og praksisnær skoledag gennem faglig fordybelse, bevægelse og inddragelse af lokalsamfundet.
  • Vi arbejder systematisk og strategisk med at skabe en stærk samarbejds- og videndelingskultur.

Folkeskoleloven angiver i § 44, stk. 2: ”Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om […] fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v.”

 

Lejrskole defineres som ture inden for Danmarks grænser med overnatning, hvor forældrebetaling maksimalt udgør sparet hjemmeforbrug.

Skolerejser defineres som rejser uden for Danmarks grænser med egenbetaling. Denne egenbetaling vedtages af klassens forældre i fællesskab og opsparing til rejsen varetages af forældrene.

Hytteture er arrangeres af forældre. Klassens lærere kan opfordres til at omlægge undervisningen til hytteturens lokation i almindelig skoletid.

Ekskursion er en-dags arrangementer.

 

Værdi

 

 

 

 

 

 

 

 

Baggrund

Formålet med princippet er at sikre, at:

  • fællesarrangementer for eleverne i skoletiden skal bidrage til skoledagens variation, understøtte elevernes faglige, personlige og sociale udvikling og styrke sammenhængskraften på skolen.
  • ekskursioner og lejrskoler skal bidrage til skoledagens variation, understøtte elevernes faglige, personlige og sociale udvikling, styrke sammenhængskraften på skolen og mellem skolen og samfundet.
  • praktik og brobygning skal i videst muligt omfang gøre eleverne klar til ungdomsuddannelse.
  • Praktik i 8. og 9. klasse finder sted.

 

Formål

Princippets mål er at sætte rammer for fællesarrangementer, lejrskoler, skolerejser, praktik mm., således at aktiviteten tjener et defineret formål.

 

Mål

Hver aktivitet evalueres af skolen og eleverne i forhold til planlægning, gennemførelse og udbytte.

 

Succeskriterier

  • Skolen tilstræber, at mærkedage og højtider markeres og fejres i fællesskab.
  • Skolen tilstræber at tilbyde fællesarrangementer med aktiviteter og forestillinger til alle klassetrin.
  • Skolen tilstræber at afholde f.eks. morgensamling som et samlingspunkt for den enkelte afdeling.

 

  • Skolen tilstræber, at elever og forældre er informerede om planlagte ekskursioner i god tid – både i forhold til praktiske omstændigheder og læringsmål.
  • Skolen tilstræber at afholde alle udgifter til kost i forbindelse med ekskursioner og lejrskoler [folkeskoleloven, § 40, stk. 5, og § 50, stk. 7]
  • Skolen tilstræber, at eventuel betaling af kostpenge til ekskursioner eller lejrskole kommer på dagsordenen for et forældremøde.
  • Skolen tilstræber, at niveauet for elevernes lommepenge på ekskursioner og lejrskoler kommer på dagsordenen for et forældremøde.
  • Skolen tilstræber at inddrage forældrene i planlægning af og evt. deltagelse i ekskursioner og lejrskoler, når det er relevant.
  • Skolen tilstræber, at klassens primære personale deltager i lejrskolerne.
  • Skolen tilstræber, at der deltager voksne af hvert køn i lejrskolerne

 

  • Skolen tilstræber, at alle klasser er på skolerejse/lejrskole på 9. årgang.
  • Skolerejser planlægges i fællesskab mellem elever, forældre og personale.
  • Skolen bidrager så vidt muligt til, at elever og forældre i fællesskab kan rejse midler, som kan dække udgifter til en skolerejse. Frivillig forældrebetaling, indsamlinger og sponsorater kan indgå i finansieringen.
  • Skolen bør sikre, at elever er forsvarligt forsikringsmæssigt dækket under skolerejser.
  • Det er frivilligt for eleverne at deltage i skolerejser, og til de elever, der fravælger skolerejsen, tilbyder skolen alternativ undervisning.
  • Der bør ikke afholdes skolerejser, som ekskluderer nogen på grund af økonomi.
  • Skolen afholder så vidt muligt udgifterne til personalets deltagelse i en skolerejse.
  • Skolen tilstræber, at niveauet for elevernes lommepenge, adfærd i forhold til alkohol, rygning og omgangstone på skolerejser kommer på dagsordenen for et forældremøde. Evt. hjemsendelse besluttes af lærerne og skolens ledelse i fællesskab. Hjemrejsen foregår på forældrenes regning.
  • Skolens ledelse godkender skolerejser, herunder pædagogiske overvejelser og finansiering.
  • Skolen tilstræber, at alle elever kommer i praktik i 8. og 9. klasse.
  • Skolen tilstræber, at der opsættes individuelle mål for alle praktik- og brobygningsforløb.
  • Skolen tilstræber at støtte eleverne og inddrage forældrene i at finde og vælge relevante praktiksteder og brobygningsforløb.

 

Skolens ansvar

  • Alle klasser kan oprette klassekasser, hvortil forældre og elever evt. i samarbejde med skolen kan indsamle midler til formål, der går ud over, hvad der normalt kan finansieres af skolens budget.
  • Elever og forældre samarbejder om at rejse midler, der kan dække udgifter til en skolerejse.
  • Forældrene bakker op om elevernes deltagelse i praktik og brobygning.
  • Forældrene tilstræber at hjælpe hinanden og skolen med at finde praktiksteder til eleverne.

 

Forældrenes ansvar

 

  • Eleverne accepterer at aktiviteter, der rækker ud over almindelig skoletid, foregår på andre definerede præmisser.
  • Eleverne har et medansvar for at sikre at aktiviteten lykkes, både som individ og fælles.

 

Elevernes ansvar