Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældremøder

Talepapir til forældremøder i skoleåret 2019-2020

Sidste år til forældremøderne fik skolebestyrelsen mange input til emner, vi kunne arbejde med i bestyrelsen. Tak for det, det har været meget nyttigt, og vi håber I løbende har kunne følge resultaterne via vores nyhedsbreve.

 

Og I skal også have en stor tak for jeres store deltagelse i forældretilfredshedsundersøgelsen tidligere på året, som vi nu kender resultaterne af. Forældretilfredshedsundersøgelsen er også et godt grundlag for os at arbejde videre med.

 

I skolebestyrelsen ønsker vi nemlig at arbejde på et databaseret grundlag, hvilket betyder, at vi gerne vil have tal på de forhold, vi arbejder med fremfor at arbejde ud fra formodninger og enkeltoplevelser. 

 

Vi har derfor kigget på resultaterne fra forældretilfredshedsundersøgelsen og vil her præsenterer jer for de vigtigste resultater.

 

Syv ud af ti forældre giver udtryk for, at de er tilfreds eller meget tilfreds med samarbejdet med lærere og pædagoger, og tre fjerdedele er samlet set tilfreds eller meget tilfreds med skolen.

 

ÅLHOLM

Og tre ud af fire forældre udtryk for at de er tilfreds eller meget tilfreds med barnets faglige udbytte af undervisningen.

 

ALSØNDERUP

Og to ud af tre forældre udtryk for at de er tilfreds eller meget tilfreds med barnets faglige udbytte af undervisningen.

Det er vi i skolebestyrelsen meget glade for, at I synes, da det betydet at forældrene overordnet er tilfreds eller meget tilfreds med skolens fundament.

 

Og med det udgangspunkt, kan vi så slå ned på de steder, hvor mere end halvdelen af jer ikke er tilfredse.

 

På afdeling Ålholm er der fire områder i undersøgelsen, hvor mere end halvdelen af jer har været utilfredse med skolen i det forgangne år.

Det er skolens evne til at hjælpe eleverne med lektier og faglig fordybelse,

lærere og pædagogers brug af elevplaner i kommunikationen mellem skole og hjem,

at sætte mål for læring som knytter sig specifikt til dit barn,

samt trafiksikkerhed.

 

Vi er glade for at fortælle, at af de emner, som I er meget optagede af, er vi kommet et godt stykke videre med, nemlig trafikforholdene ved skolen.

 

På afdeling Alsønderup er der seks områder i undersøgelsen, hvor mere end halvdelen af jer har været utilfredse med skolen i det forgangne år.

Det er at sætte mål for læring som knytter sig specifikt til dit barn,

at skabe en skoledag med motion og bevægelse,

at inddrage omverdenen i undervisningen eller tage på museer og virksomheder,

at hjælpe dit barn med lektier og faglig fordybelse,

at skabe ro og orden i klassen,

samt lærere og pædagogers brug af elevplaner i kommunikationen mellem skole og hjem.

 

De punkter vi netop har nævnt er derfor vores fokuspunkter i skolebestyrelsen for det kommende år.

 

Vi vil for eksempel gerne spørge ind til, hvordan der arbejdes med elevplaner i kommunikationen mellem skole og hjem, og være nysgerrige på, hvordan skolen fremadrettet vil arbejde med faglig fordybelse, da det er et punkt, forældretilfredshedsundersøgelsen viser, kan gøres bedre.

 

Et punkt, hvor mere end halvdelen af jer heldigvis er tilfredse, er skolens indsats for at begrænse mobning. Det er til stadighed et indsatsområde for skolebestyrelsens arbejde, da vi ikke kan være tilfredse med, at mange af jer ikke synes, at skolen gør nok.

I dette skoleår vil vi derfor sætte fokus på, hvordan skolen arbejder forebyggende med trivsel, da vi ved, at kontinuerligt trivselsarbejde er det, der forebygger at mobning finder sted. Og her er vores fokus både på elevers og medarbejderes trivsel.

 

Vi kender for eksempel ikke tallene på antal sager, der relaterer sig til mobning og mistrivsel. Det er et af de tal, som vi ønsker at kende, før vi fx foreslår ændringer til antimobbestrategien

 

Med alt ovenstående in mente har vi brug for jeres aktive indsats i jeres barns klasse; nemlig som kontaktforældre og forældrerødder. I denne folder kan I læse meget mere om de forskellige roller, og hvad I kan byde ind med.  Selvom I ikke har en formel rolle som kontaktforældre eller er med i forældrerådet, så er I rollemodeller for børnene. Så vær bevidst om hvilken holdning og hvilke forventninger til skolen, lærerne og de andre børn, I giver udtryk for - det smitter af til jeres børn.

Oplever I problemer, så tal med klasselæreren og skolens ledelse. Oplever I mod forventning, at der ikke sker noget, så kontakt skolebestyrelsen. Vi må ikke gå ind i enkeltsager, men vi er meget optaget af og arbejder for, at alle på Hillerød Vest skolen har det godt.

 

Spørgsmål?